Måløv Park

Måløv Parks badeværelser blev totalrenoverede ved den store renovering 1997-98. Håndvaske og spejle er stort set det eneste der blev bevaret som de var. Da badeværelserne i særlig grad er udsat for fugtpåvirkning er der her særlig grund til at følge nedenstående materialevalg ved vedligehold og rengøring.

Fabrikat Höganäs.

Til daglig rengøring og vedligeholdelse af klinkegulve anvendes Partek Evers keramik- sæbe.
Sæben indeholder fedtsyre, sæbe, antikalkmidler og alkali- og overflade aktive stoffer.
Sæben tilsættes vand i.h.t. brugsanvisningen på emballagen.

Brun sæbe kan også benyttes. Brug hellere den faste end den flydende. Syntetiske rengøringsmidler bør undgås, da disse udtørrer klinkerne og fliserne.

Kalkaflejringer bør fjernes regelmæssigt (1 til 2 gange pr. måned ) og det kan ske med Partek Evers klinkerens FB 92 eller lign. Følg nøje brugsanvisningen på emballagen.

Hvis fliser eller klinker er blevet meget snavsede, kan de rengøres med Alfix Grundrens og hvis der ønskes en lidt blankere overflade, kan der som rengøring anvendes Alfix Grund-pleje. Følg nøje brugsanvisninger på emballagen. Alfix kan feks. købes i Silvan.

Fabrikat halvblank hvid Rako - 15 x 15 cm.

Til daglig rengøring af vægfliser anbefales Partek Evers keramik kalkfjerner, som er et rengørings- og plejemiddel der er specielt er beregnet til at fjerne den kalk- og sæbefilm, som ofte forekommer på vægfliser ved daglig badning. Følg nøje anvisningen på emballagen. Vægfliserne kan også rengøres med almindelige rengøringsmidler, som feks. Ajax.

Rengøring foretages med almindelige rengøringsmidler som feks. Ajax. Opmaling foretages med acryl-plast maling, glans 25. Før maling afvaskes med grundrens feks. Fluren 37 fra Flügger A/ S.

Lofterne tåler let afvaskning med almindelig rengøringsmiddel. Opmaling foretages med skimmelhindrende plastvægmaling. Før maling afvaskes med grundrens. feks. Fluren 37 fra Flügger A/S.

Hvis der konstateres skimmel eller mug på fliser, klinker, fliser, vægge eller loft fjernes dette med Rodalon desinficering. Følg nøje anvisningen på emballagen.

Hvis angrebet af skimmel er vedvarende eller tilbagevendende, skal det mel des til varmemesteren, som så vil vejlede i badeværelsets brug. Hvis du undlader at melde problemet kan du pådrage dig et økonomisk ansvar for udbedring af skaden.

Boring i vægfliser skal helst undgås, især i bruseområdet. Hvis det er nødvendigt at montere flere kroge eller lignende anbefales det at bruge selvklæbende.

Hvis der skal bores i flisevæggene, skal det gøres med stor omhu og forsigtighed. Hullet skal udføres med et skarpt murbor og det skal bores så dybt at murpluggen kan komme ind bag fliserne. Omkring skruen tætnes med højelastisk siliconefugemasse. Inden fugningen skal fladerne være tørre og rengjort for støv og fedt.

Der må ikke bores under bladingsbatterier på grund af skjulte rør, ligesom der heller ikke må bores lodret over eller under lampen på grund af el-rør.

Under den store renoveringssag blev de gamle el-radiatorer udskiftet med nye radiatorer med vand. Varmeafgivelsen fra en vandradiator er anderledes og mere behagelig end fra en el-radiator. Af hensyn til den økonomisk og funktionsmæssigt mest optimale brug af et vandbåret varmesystem bør du sandsynligvis ændre den praksis for opvarmning af din bolig du tidligere har haft med de elektriske varmeovne. Bygningen har det bedst af at have nogenlunde ensartet varme i alle rummene og varmesystemet fungerer bedst ved cirkulation i hele systemet.

Termostatventilerne, som er monteret på alle radiatorerne, regulerer varmeafgivelsen fra den enkelte radiator. Ventilerne bør stå på en fast indstilling i alle rum. Herved kommer varmeanlægget til at fungere bedst.

Den normale indstilling for termostatventilerne er omkring stilling 3. Hvis termostatventilen fungerer optimalt svarer det til en rumtemperatur på ca. 21°C.

Hvis denne indstilling ikke giver tilfredsstillende temperatur, skal termostatventilen stilles lidt op eller ned. På termostatventilen er der en memo-ring, som kan stilles således at man kan huske den foretrukne indstilling.

Hvis varmeafgivelsen ikke er tilstrækkelig selv om termostatventilen er stillet på stilling 5, skyldes det formentlig luft i varmeanlægget. Det skal så udluftes. Hvis radiatoren varmer, selv om der er skruet ned, er ventilen defekt, og du skal kontakte varmemesteren.

Den normale indstilling af termostatventiler i opholdsrum er som sagt stilling 3, svarende til en rumtemperatur på 21°C. Ønskes du en anden temperatur må du prøve dig frem. Vær blot opmærksom på, at en indstilling skal have lov til at virke i længere tid (typisk et døgn).

Varmemesteren kan regulere temperaturen til radiatoranlægget fra centralen. Den maksimale rumtemperatur styres af varmemesteren via fremløbstemperaturen. (Fremløbstemperaturen kan i et begrænset tidsrum om natten være sænket.)


(Det er i praksis hensigtsmæssigt, at du i sommerperioden stiller termostaterne så langt ned, at radiatoren ikke afgiver varme.)

På alle radiatorer er der monteret en luftskrue, som kan løsnes med en specialnøgle.
Luftskruen løsnes, indtil der kommer vand ud - derefter lukkes den igen. Hold en klud omkring luftskruen, da det kan sprøjte med sort vand.
Hvis varmeafgivelsen stadig ikke er tilfredsstillende, kontaktes varmemesteren.

Der skal være cirkulation omkring radiatorerne. I modsat fald fungerer de ikke optimalt.

Radiatorer og termostatventiler må ikke dækkes til, da de så ikke kan registrere kold luft, og dermed frostsikre radiatoren.

Hvis boligen forlades i en længere periode kan termostatventilerne sættes på stilling 1.
Ventilerne må ikke lukkes helt.

I hver bolig er der monteret en varmemåler. Den er elektronisk/mekanisk og registrere varmeforbruget i hver bolig.

Ud over at vise varmeforbruget kan måleren også vise varmeanlæggets temperaturer, drifts-timer, sidste års energiforbrug og det totale energiforbrug siden monteringen. Dette gøres ved at trykke på tasten, som beskrevet på næste side.

Varmemåleren skal aflæses mindst en gang om året i forbindelse med varmeregnskabet.
Det er dog en god idé at holde øje med varmeforbruget, f.eks. ved hver måned at aflæse måleren.

I hver bolig er der monteret vandmålere til både koldt og varmt vand. Vandmålerne registrerer vandforbruget i boligen.

Varmtvands-måleren skal aflæses mindst en gang om året i forbindelse med varmeregnskabet. Det er en god idé selv at holde øje med vandforbruget, f.eks. ved at aflæse begge målere måned for måned og sammenligne resultaterne.

Vandforbruget skal helst være nogenlunde ens hver måned. Hvis ikke det er det, bør du kontakte varmemesteren.

1. Varmemåleren

Måleren registrerer forhold om drift og forbrug.

Det tal som altid vises i displayet er forbruget i indeværende år, dvs. varmeforbruget siden skæringsdatoen 31.december.

Displayet viser f.eks. 007138,36 kWh (nederst i displayet står et lille w)

Hvis du trykker 9 gange på den røde knap, viser displayet sidste års forbrug.

Displayet viser f.eks. 0013324.38 kWh (nederst i displayet står et lille vw)

2. Reguleringsventil, varme retur

Denne ventil har en fast forindstilling. Såfremt der skal foretages service på varmeanlægget, kan man med denne ventil afspærre varmen samt tappe vandet af varmeanlægget.

3. Målekuglehane, varme frem

Såfremt der skal foretages service på varmeanlægget, kan man afspærre varmen på den indbyggede kugleventil samt tappe vandet af anlægget.

4. Afspærringsventil, varmt vand

Såfremt der skal foretages service eller hvis der sker brud på varmtvandsanlægget kan man ved denne ventil afspærre for det varme vand.

5. Reguleringsventil, varmt vand

Denne ventil sørger for at opretholde en konstant temperatur på det varme vand. En gang om året skal denne ventil serviceres af varmemesteren.

6. Varmtvandsmåler

Måleren registrerer dit varmtvandsforbrug i m3, f.eks. 00034,235 m3.

Forbruget kan med fordel registreres hver måned, da vandforbruget som regel vil være nogenlunde konstant.

Måleren skal aflæses en gang om året i forbindelse med varmeregnskabet, pt. Pr. 31/12

7. Koldtvandsmåler

Måleren registrerer dit koldtvandsforbrug i m3, f.eks. 00048,235 m3.

Forbruget kan med fordel registreres hver måned. Vandforbruget er som regel nogenlunde konstant.

Vi har indtil videre kollektiv betaling af vandforbruget, men koldtvandsmåleren skal alligevel aflæses ved den årlige aflæsning pr. 31/12.

HPFI-relæet

Et HPFI-relæ sørger for at koble strømmen fra, således at der ved eventuel afledning i installationen ikke er nogen der får stød.Såfremt relæet slår fra, kan du selv finde ud af hvilken installation der er defekt:

1. Afbryd sikringsgrupperne og slå HPFI-relæet til.
2. Slå grupperne til en ad gangen. Når HPFI-relæet slår fra, har du fundet den gruppe der er fejl på.
3. Kontroller herefter om der på denne gruppe er monteret en defekt brugsgenstand.
4. Når stikket til den defekte brugsgenstand er trukket ud af kontakten kan gruppen kobles til igen.

Såfremt du ikke selv kan løse problemet så tilkald varmemesteren.

HPFI-relæer skal testes 1 gang årligt. Tryk på testknappen på HPFI-relæet og relæet skal slå fra. Slå det herefter til igen.

Indeklimaet

Indeklimaet i en bolig afhænger af temperatur, fugt, luft, lys, lugt, statisk elektricitet med mere.

En ganske almindelig familie på 4-5 personer fordamper i løbet af et døgn ca. 15 liter vand. Den store mængde vand opstår ved udånding, badning, madlavning, opvask, tørring af tøj o.lign. Vandet kan ikke komme ud af boligen, medmindre der er en effektiv ventilation eller der bliver luftet godt ud. Er udluftningen eller ventilationen ikke tilstrækkelig, sætter vandet sig på de kolde flader som ruder og ydervægge. Den fugt kan give anledning til skimmelsvamp.

Ifølge bygningsreglementet BR 95 kræves et luftskifte i beboelsesrum, køkken, bad- og toiletrum på minimum 0,5 gange i timen. For beboelsesrum er kravet opfyldt, når der etableres friskluftventiler med et areal på mindst 30 cm2 pr. 25 m2 gulvareal.

I vor bebyggelse var der før renoveringen ikke friskluftventiler i boligens stueetage. Der var mekanisk udsugning via en ventilator på toilettet i stueetagen og i køkkenet. Den mekaniske udsugning blev styret af den enkelte beboer. Badeværelset på 1. sal havde naturlig ventilation i form af en aftrækskanal med forbindelse til det fri.

Ved registreringer inden renoveringen viste det sig at der var skimmelsvampbegroninger i en stor del af badeværelserne på 1. Sal, og skimmelproblemer i opholdsstuen i ca. 10% af boligerne.

For at øge boligens ventilation er der monteret en friskluftventil i opholdsstuen, og der er blevet etableret mekanisk udsugning fra badeværelset på 1. sal.

Friskluftventilen i stuen

Friskluftventilen i opholdsstuen er nødvendig for at skaffe erstatningsluft for den luft, der suges ud gennem badeværelse og køkken. Friskluftventilen skal så vidt muligt stå åben. Hvis det blæser meget på facaden kan ventilen lukkes. Det gøres ved at trække op i knoppen. I særligt uheldige tilfælde kan det dog give vindstøj at lukke ventilen helt.

Udsugningsanlægget i badet

I forbindelse med renoveringen af badeværelset på 1. sal er der installeret et udsugningsanlæg, som sørger for udluftning af badeværelset. Udsugningsanlægget består af nogle kanaler og en ventilator, som er placeret i loftrummet. Udsugningsanlægget er fælles for hver blok.

I hvert badeværelse er der monteret en kontrolventil som sikrer, at der suges den rette mængde luft ud.

Efter kontrolventilen er monteret og indreguleret, må der ikke stilles på den !

Kontrolventilen er låst fast i en bestemt stilling, og må kun tages ud for rengøring.
Ventilen tages ud for rengøring ved at gribe om den ydre krans og dreje mod venstre.
Rengøring sker med en fugtig klud, eventuelt med en lille smule rengøringsmiddel på.

Udluftning af boligen

Forebyggelse

Fugt er den primære årsag til vækst af mug og skimmelsvampe. Udgangspunktet for afhjælpning er derfor ordentlig udluftning hver dag. Følg nøje anvisningerne fra SBI anvisning 76. (indsat som næste side).

Gode råd til at forebygge skimmelvækst

• Effektiv rengøring inkl. aftørring af flader. Støv og snavs fungerer som føde for skimmelsvampe.
• Ordentlig udluftning af badeværelser efter bad. Fugten i badeværelset reduceres væsentligt ved aftørring af vægge og gulve.
• Dug/kondens på vinduerne er tegn på dårlig udluftning. Hvis der er dug på vinduerne om morgenen bør de aftørres.
• Lad yderdøre eller vinduer stå åbne eller på klem hver gang der tørres tøj i boligen.
• Husk at tænde for ventilatoren i køkkenet når du laver mad, og lad køkkendøren/havedøren stå på klem med passende mellemrum.

I nogle boliger er der ved renoveringen foretaget en skimmelsvampebehandling af særligt angrebne vægge. Behandlingen bestod af fjernelse af tapet, slibning, opsætning af glasvæv, og maling med skimmelhindrende maling. På vægflader, der har fået denne behandling, må der ikke sættes tapet op igen.

Afhjælpning

Hvis der er mug- og skimmelvækster i boligerne kan det afhjælpes ved desinficering og almindelig rengøring. Det kan anbefales at bruge Rodalon. Hvis angrebet af skimmelvækst er vedvarende eller tilbagevendende skal det meldes til varmemesteren. Varmemesteren vil herefter foretage det nødvendige i form af en handlingsplan.

En handlingsplan vil typisk indeholde følgende elementer

• Overflader af træ hvorpå mug og skimmelvækster forekommer afvaskes med Borachol 10 RH eller almindelige rengøringsmidler f.eks. klorin i passende doser.
• Betonoverflader kan afvaskes og desinficeres med Rhodalon, 1% eller 10% koncentration afhængig af vækstens omfang. Det anbefales at bruge 10% Rodalon ved kraftig vækst af mug/skimmel.
• Eksisterende tapet nedtages og fjernes fra rummet med det samme, idet skimmelen primært sidder på bagsiden af tapetet og kan sprede sig.
• Rester af celluloseklæber opblødes og skrabes af med en spartel eller lignende. Betonoverflader afvaskes, evt. 2-3 gange. Lad de afvaskede overflader tørre i et døgns tid før evt. nymaling.
• Det frarådes at opsætte tapet. I stedet kan du opsætte glasvæv med vådsrumsklæber. Vådrumsklæber er resistent overfor skimmel, og glasvæv indeholder ikke organisk materiale. Som alternativ kan væggene blot spartles med vandfast spartelmasse.
• Der males herefter med skimmelhindrende maling.

Borachol 10 RH og Rhodalon kan købes hos de fleste farvehandlere. Husk at bruge handsker og følg nøje anvisningerne i de medfølgende vejledninger.

Maling af ubehandlede sorte varmerør

Forberedelse/rengøring

1.

De sorte jernrør renses for pakgarn, fedt og olierester med f.eks. en slibesvamp eller med smergellærred i en opløsning af grundrengøringsmiddel efterfulgt af skylning med rent lunkent vand. Smergellærred: Som Dragon nr. 512, finhed 120 fra Flügger A/S Grundrengøringsmiddel: Som Fluren 37, fra Flügger A/S Hvis der er rustangreb, skal der slibes til rent metal.

2.

Efter rengøring og efter at rørene er helt tørre, males 3 gange med acrylplastgrundmaling på for- og bagside af rør og bøjninger. Ventiler som er forkromede, skal ikke males. I køkkener og opholdsrum er 1 gang acrylplastgrundmaling tilstrækkelig. Grundmaling skal være rusthindrende. Grundingsmaling: Palco, fra Flügger A/S

3.	Når grundmaling er helt tør (se også brugsanvisning på dåsen), males 2 gange med acrylplastemalje med mellemliggende tørretid i h.t. brugsanvisningen. Færdigmaling: Dæksoplast 25, glans 25, fra Flügger A/S

Støv

Før alle malerbehandlinger udføres, skal støv på og omkring rør fjernes (støvsuges) omhyggeligt. Skulle der have sat sig støv på et malet rør, kan dette let bortslibes når maling er tør. Brug sandpapir finhed 240.

Farve

Der er ved alle behandlinger regnet med hvid farve. (RAL 9010) Ved særligt kulørvalg kan ekstra behandling være nødvendig.

Materialer til første gangs maling af varmerør kan afhentes på ejendomskontoret.

Terpentinbaserede malingstyper kan også anvendes. Vejledning kan fås hos din farvehandler. Alle nævnte produkter er fra Flügger A/S. Tilsvarende produkter fra andet firma kan også anvendes.

Husets facader

De nye facader er udført af træ og kalciumsilikat plader.

Træet er Western Red Cedar, som er en Nordamerikansk træsort som fornyes ved kontrolleret genplantning, således at bestanden ikke reduceres. Træet har på grund af et højt olieindhold en naturlig modstandsevne overfor råd og svamp, og skal almindeligvis ikke overfladebehandles. Træet vil efter et par år patinere og blive sølvgråt.

Hvis træet er meget udtørret kan det overvejes at give det en oliebehandling. Dette må dog ikke foretages individuelt.

Fastgørelse i træet må kun ske med skruer eller søm af rustfrit stål, kvalitet A4. Almindelige søm og skruer giver grimme mørke pletter på træet.

Cedar tåler ikke kontakt med jord. Du må ikke lave højbede op ad facaden, heller ikke selv om du sætter plader op mellem træ og jord.

Kalciumsilikat pladerne på 1. sal er malet med facademaling og vedligeholdes af afdelingen. Hvis du vil male pladen under stuevinduet mod baghaven skal maling afhentes på ejendomskontoret.

Der må naturligvis kun males med de autoriserede malinger.