Hønseringen

Foreningen " Hønseringen" har, ikke overraskende, som formål at holde høns og derudover at skaffe medlemmerne af med grønt affald på en fornuftig måde, og sikre forsyning af friske æg til medlemmerne.
Hønsegård med hønsehus er indrettet i et hjørne af det fælles grønne område "Prærien". Foreningen tæller ca. 25 høns og 12 andelshavere. En andel koster 300 kr og kontingentet til dækning af vedligeholdelsesudgifter, indkøb af foder og nye høns m.m. aftales efter behov.
Efter en særlig turnusordning skiftes medlemmerne til hver fjerde uge sammen med to andre familier at have ansvaret for at passe høns, gøre rent og indkøbe foder på "Byggeren". Æggene uddeles til alle medlemmer hele tiden, ligesom man naturligvis kan fodre med grønt fra husholdningen når man vil.

Det er muligt at blive medlem af Hønseringen ved henvendelse på mail til honseringen@maaloevpark.dk

 

 

 

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her.