Nyttehaver

Den økologiske nyttehaveforening

 

"Det grønne Hjørne" er Måløv Parks økologiske nyttehaveforening og er placeret i et fredeligt hjørne af det store grønne område vi kalder "Prærien". Haverne er omgivet af et hegn af bærbuske til fælles glæde og gavn.
Foreningen råder over et antal jordlodder på hver 25 m2. Et lejemål i Måløv Park kan højest råde over 2 lodder. Formålet er at dyrke økologiske grøntsager til eget brug.
Vi har opført et skur med fælles redskaber, fælles kompostbeholdere og anskaffet nogle borde/bænkesæt.
Vi holder medlemsmøde to gange årligt. Her udarbejdes hvert år en liste, efter hvilken man skiftes til at vedligeholde de fælles omgivelser, ligesom der arrangeres en fælles arbejdsdag, aftales indkøb og udveksles erfaringer.
Prisen for en andel = et jordlod er 250 kr. Herudover betales til den fælles kasse efter aftale på fællesmødet.
Hvis man er interesseret i at få en nyttehave, kan henvendelse ske på mail detgronnehjorne@maaloevpark.dk
Venteliste oprettes, hvis der ikke er ledige haver.

Hjemmesiden bruger cookies

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse og optimere hjemmesiden. Du kan altid slette cookies under dine indstillinger. Læs persondata- og cookiepolitik her.